Klik på et mærke og se vores udvalg indenfor dette.
|
FORSIDE SHOP MÆRKER PÅ TOUR OM TOURSPORT KONTAKT OS RIS & ROS


Klassisk design & kvalitet
Det tager tid, før et mærke bliver klassisk. For Fjällräven har det taget 40 år. 40 år, hvor firmaet, grundlagt af Åke Nordin, har gjort sig fortjent til et ry som pålidelig leverandør af udstyr i topkvalitet og skabt sig en trofast kundekreds, der giver den feedback, der er nødvendig for, at produkterne...
Klassisk design & kvalitet
Det tager tid, før et mærke bliver klassisk. For Fjällräven har det taget 40 år. 40 år, hvor firmaet, grundlagt af Åke Nordin, har gjort sig fortjent til et ry som pålidelig leverandør af udstyr i topkvalitet og skabt sig en trofast kundekreds, der giver den feedback, der er nødvendig for, at produkterne kan udvikle sig.
De allermest avancerede produktionsteknikker og materialer har aldrig stået højt på Fjällrävens dagsorden - her er ingen innovation for innovationens skyld. Til gengæld gør man en dyd ud af det bundsolide håndværk, det klassiske snit og de gennemtestede materialer som eksempelvis den slidstærke og tætte G-1000®, der anvendes i Fjällrävens anerkendte bukser og jakker - og faktisk blev anvendt i de tidligste telte! Og selv om firmaet altså ikke limer, laminerer og udstandser, så repræsenterer f.eks. Fjällrävens telte i dag noget af det ypperste indenfor sin genre: Her er nogle af verdens bedste fjeldtelte i hi-tech-materialer og klassiske designs, der har virket i årtier - og stadig virker!
Fjällräven henvender sig til alle, der sætter pris på solidt håndværk, klassisk pasform og mindre radikale farver og designs end mange af de yngre udstyrsproducenter præsenterer. Gennem mange år værdsat af jægere, lystfiskere og folk, der arbejder udendørs dag efter dag. Arrangør af FEM (Fjällräven Extreme Marathon). Støtter det svenske polarrævsprojekt SEFALO. Siden 1986 leverandør til det svenske hof.
|
|